AutoPartner

ST Magleby logo

Vi søger en dygtig personvognsmekaniker,
der vil med på vores spændende rejse


Vi, Thomas og Christian, er to unge handlekraftige mekanikere, der for et år siden overtog St. Magleby Autoværksted. Vi har optimeret værkstedet på flere områder og det har blandt andet resulteret i en stor kundetilgang. Derfor er vi nu klar til at udvide med endnu en dygtig mekaniker.

Du vil blive en del af et værksted hvor vi har travlt og holder tempoet højt, men vi husker også at have det sjovt. Vi reparerer alle former for maskiner, herunder personbiler, varevogne, traktorer, græsslåmaskiner, motorcykler og trailere.

 

Arbejdsopgaverne er meget varierende og skiftende, de spænder bredt fra;

  • Alle former for mekanisk arbejde
  • Elektrisk arbejde herunder fejlfinding, udmålinger og kodning
  • Daglig kundebetjening
  • Fakturaskrivning
  • Bestilling af reservedele

 

Vi forventer først og fremmest, at du brænder for at fejlsøge og reparere personbiler, derud over må du meget gerne kunne sige ja til flere af de nedenstående punkter;

  • Du er under uddannelse til personvognsmekanikker og søger en læreplads
  • Du er nyuddannet mekaniker (enten personvogns- eller lastvognsmekaniker)
  • Du er uddannet mekaniker og har nogle års erfaring fra et værksted
  • Uanset dit niveau er det vigtigt, at du går op i at have og vedligeholde en stor teoretisk viden
  • Du er meget serviceminded og har lyst til at tale med kunder
  • Du er selvstændig og ansvarsbevidst, da du skal kunne håndtere både kunden og opgaven fra indskrivning til fakturering
  • Du er selvfølgelig mødestabil og præsentabel

Vi er begge meget fagligt stolte mekanikere, der sætter en ære i at løse opgaven til perfektion. Derfor er det vigtigt at du går op i kvalitet, faglighed og kundeservice. Vores kunder siger at vi skiller os ud, fordi vi er troværdige, fair, grundige og giver en god og nærværende service.

Derudover er vi unge og friske, og synes selv vi har en god humor. Det vil derfor være fedt hvis du også er positiv, kan lide at have det sjovt og har lyst til at være en del af det sociale liv på værkstedet.

Hvis du er vores nye kollega, bliver du en del af et dynamiske team, hvor vi er fagligt stolte og hvor vi vil give alle kunder den bedste rådgivning og service. Du vil få frie hænder til at udføre dit arbejde samt have indflydelse på din dagligdag og den fortsatte udvikling af St. Magleby Autoværksted.

Hvis du kan se dig selv arbejde sammen med os og være en vigtig del i at vækste St. Magleby Autoværksted, kan du enten sende os din motiverede ansøgning og CV på info@stm-auto.dk eller komme forbi værkstedet og hilse på os.

 

Vi giver det bedste Pit-stop i byen, Vi giver den bedste service, og levere den bedste kvalitet, udført af professionelle, og ikke nok med det så ELSKER VI DET VI LAVER!

Telefon & Mail


32 53 06 11

info@stm-auto.dk

Kontakt


Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles
Privatlivspolitik & Servicevilkår gælder